Slægten Palmus i Dybbøl - Hans Jørgens Nye Netside

Jeg er også en Palmus, min tipoldefar fjernede Palmus fra familienavnet, så jeg hedder altså kun Hansen.
Der findes to hovedgrene nemlig: "Hans Hansen Palmus" og "Jørgen Hansen Palmus". Jeg tilhører grenen "Jørgen Hansen Palmus"

Om slægten Palmus og dens oprindelse, oversat fra Max Rasch :"Aus der alten Namenstruhe", side 24 til 31 (uddrag).

Familienavnet Palmus er for denne familie først blevet almindeligt brugt meget sent. "Hanse" (Hansen) var forgænger igennem mange generationer, og først nogle årtier senere blev det lidt hen af vejen gængs for denne familiegren, at tillægge sig kendenavnet Palmus (Palmos), hvoraf det faste familienavn har udviklet sig.

Der gik over et halvt århundrede, inden vedtagelsen i 1771 om fast familienavn, blev fuldført i egnen omkring Slesvig.

Det erkendelige oprindelsessted af familien Palmus er Dybbøl. Allerede ved udgangen af 30 års krigen levede der forfædre der, som altså har overlevet krigstidens hårde nød i Dybbøl samfundet, som bønder.

Fra de ældste kirkebøger i Dybbøl erfarer vi, at den gamle bonde (boelsmand) Hans Clausen død d. 26-11-1747, blev begravet som 89 årig. Han var altså født i 1658 et årti efter 30 årskrigens afslutning. Denne Hans Clausen fandt i Maren Jendresdatter, sin 20 år yngre ægteviv, hun var datter af bonden Jendre Nissen fra Dybbøl, og dennes hustru Maria Nisdatter. Sammen opdragede de mindst 8 børn på deres eget lille stykke jord i landsbyen, da mor Maren døde som enke d. 3-10-1763 og blev begravet d. 9-10-1763 som 85 årig, levede alle børn endnu.

Der har naturligvis også efter den hårde krigstid været dårlige og trange leveforhold for bønderne, nogle sad måske på en helt eller delvis ødelagt lod jord, så det var umuligt at alle sønnerne af den store børneflok kunne egen jord under plov.

Hans Clausens søn, Hans Hansen, der blev født i Dybbøl i 1720, måtte af den grund opretholde livet som landarbejder uden landejendom, han blev dog bosiddende i hjembyen og giftede sig der, første gang d. 7-11-1754 med Mette Catrine Lavsdatter, født i Dybbøl i 1721, en datter af landarbejder Lavs Petersen (død før 1773) og hustru Anna Christendatter (død d. 9-3-1773, 84 år gammel) fra Dybbøl. Med hende fik han kun en søn Hans Hansen, som blev døbt d. 18 trinitatis- søndag 1756.

Da moderen til denne ene søn døde d. 21-3-1780, giftede faderen sig for anden gang, nærmere bestemt d. 6-12-1780 med Ingeborg Christendatter fra Stenderup, dog blev dette sidste ægteskab barnløst.

Hans Hansen, faderen, døde d. 20-5-1801. Først efter hans død, grundlagde sønnen Hans Hansen egen familie. Han giftede sig d. 15-10-1801 i Dybbøl med Anna Marie Jepsen(datter), der var født i Hammelev, i Haderslev amt, som datter af en tømrer. Hun havde der set verdens lys d. 18-4-1777 i et sørgehjem, da hendes far Jep Matzen, kun 2 måneder tidligere døde d. 14-2-1777, som 39 årig. Jep Matzen stammede fra Halk, og var blevet gift i Hammelev d. 10-6-1768 med Marike Dorothea Jireksdatter.

Sønnen Hans Hansens sene giftemål - som 45 årig - lader sig deraf slutte, at der i landarbejderboligen i Dybbøl, hvor han vel har boet med sig far, var for trangt til to familier. Trangt og også uden noget jordisk gods. En stor børneflok formede han senere hen, han fik 3 sønner og 2 døtre:
Marike født d. 10-9-1803.
Hans Hansen født d. 5-12-1806.
Jørgen Hansen født d. 22-10-1810.
Annes Hansen født d. 1-1-1815, døde som ung.
Louise Hansen født d. 8-9-1817, døde som ung.
Hans Hansen Palmoes døde d. 24-3-1819, hans hustru Anna
Marie Hansen Palmus d. 1-11-1831.

Her dukker det senere familienavn for første gang op som familiebetegnelse, for igennem begge sønner indtil i dag at gå i arv til efterkommere af slægten.

Forklaringen for den pludselige brug af familienavnet Palmus, mangler endnu i vores udredning; men vi er tæt på. Dette familienavns oprindelse oprindelse kommer omtrent flyvende til os, da det en eneste gang hedder om Hans Hansen Palmoes, der døde i 1819, at han var bosiddende i Palmoes. Vi har altså, hvad vi indtil nu har syntes så uforklarligt, da der i gamle nordslesviske kortbøger (Trap & Schröder) ikke er opført nogen stedbetegnelse Palmoes, at gøre med et familienavn, der er opstået fra en betegnelse for oprindelsesstedet.

De i "Sønderjyske stednavne" (bind 5, Sønderborg amt) sammenfattede resultater af en udmærket stednavneforskning, forklarer nemlig for os, at der umiddelbart op til landsbyen Dybbøl har grænset en mose, som efter gamle kortbøger har heddet Palmoes, Pallemooss. På de tidligere sådan benævnte grunde er der under en udvidelse af landsbyen Dybbøl, opført nogle landarbejderboligere, og i et af disse små huse har efterkommere af en søn af den førhen omtalte bonde Hans Clausen fra Dybbøl eller allerede dennes søn, sandsynligvis flyttet ud, efter at den umiddelbare forbindelse til de fædrene jorde er gået tabt. Et selvstændigt stednavn har Palmoes aldrig været, egentlig kun et naturnavn, der grænsede op mod landsbyen og senere blev bebygget med nogle huse tilknyttet nogle tarvelige - lavtliggende jordstykker.

Man kan ifølge "Sønderjyske stednavne" ud af betegnelsen læse, at denne mose sandsynligvis har bestået af en pile art, hvis støvrakler blev kaldt palme, en pile art, hvis rakel behængte grene i øvrigt skulle være blevet brugt, da norden var katolsk, i mangel på rigtige palmegrene ved processionen palmesøndag.

Vi har allerede kort omtalt, at begge sønner, dvs. Hans Hansen (Palmus) født 1806 og Jørgen Hansen (Palmus) født 1810, nu blev arvebærere af det fremtidige faste familienavn. Begge stiftede familie i deres hjemby , Dybbøl. Den ældste, Hans, giftede sig første gang d. 7-4-1839 i Dybbøl med Anna Margretha Lorentzen Christiansen fra Blans, født d. 31-7-1808, som før hun døde d. 16-7-1850, skænkede ham 4 børn, hvoraf en dog ikke overlevede moderen, den ældste søn, Hans Hansen Palmus født i Dybbøl d. 22-8-1839, blev blandt andet far til den engang nævnte Nicolai Hansen Palmus, født i Dybbøl i 1871.