115066 Villum Forbus

Købmand og Rådmand. Blev ca 46 år.

Børn med 115067 Johanne Dorthea eller Johanne

Notater

Købmand i Helsingør og Rådmand i Helsingborg.

?Den Willum Forbes, borger i Helsingør, der i 1529 af kongen fik overdraget noget af kronens jord i Falsterbo, må senere være flyttet til Helsingborg, hvor han døde før 1561.
Hans datter Karine Forbes, født senest 1517/22, blev gift senest 1540 med Henrik Mogensen (Rosenvinge), borgmester i Helsingør; og han fik master Duncan Forbes i Skotland til at sørge for, at den skotske våbenkonge Robert Formann i Edinburgh 3. juni 1561 udstedte en erklæring om, at Karines far, salig Willum Forbes i Helsingborg, var fribåren af det hæderlige hus Petzlego, der i blåt skjold førte en rød rose omsat med tre sølv-bjørnehoveder og på hjelmen en halv vildmand med en kølle i de korslagte arme. Karines far Willum Forbes, født allersenest 1490, må være søn af - eller måske snarere identisk med - den Willum Forbes, der i 1501 blev optaget i Guds legems lav i Ålborg (3) uden nødvendigvis at bo der i byen, hvorfra der jo var livlig skibsfart og forbindelse med bl.a. byerne ved Øresund, Det sandsynligste ville være at antage Thomas Skotte som svigersøn af den i 1501 nævnte Willum Forbes, der altså var født senest 1475 og - for kronologiens skyld - udemærket kan have været morfar til Willum Thomsen, født senest 1525.
Spørgsmålet er nu, om Willum (William) Forbes, født 1470/75 eller før, kan placeres i stamtavlen over den gren af slægten Forbes, som erklæringen fra 1561 hentyder til med "huset Petzlego", nemlig godset Pitsligo.
Dette "hus" opstod i 1423 (4), da Sir William Forbes af Kinaldy, søn af Sir John Forbes på stamsædet Castle Forbes vest for Aberdeen, drog mod nord og blev gift med Agnes Fraser, arving til Pitsligo Castle vest for Fraserburgh, datter af Sir William Fraser, 2. Lord of Philorth, og Elinor Douglas.
- Der er altså højst 50 år mellem dette ægtepars vielse og den til Danmark indvandredes fødsel, hvorfor han nødvendigvis må være deres sønnesøn (eller oldesøn); men de mellemliggende led kendes desværre ikke.
Hvis den skitserede teori kunne bevises, ville man kunne følge slægten Forbes tilbage til sidste halvdel af 1200-tallet. Men Agnes Frasers forslægt kan følges meget længere tilbage, idet hendes farfar Alexander Fraser, ca. 1340-ca. 1411, Sheriff of Aberdeen, var sønnesøn af Sir Alexander Fraser (5), ca. 1290-1332, der i 1316 havde giftet sig Lady Mary Bruce, død ca. 1323, søster til den skotske konge Robert I Bruce.
- Via slægten Bruce er der afstamning fra både de gamle skotske konger, de angelsaxsiske konger i England og en hel- eller halvsøster til Vilhelm Erobreren.

Noter:
3) Nyrops Danmarks Gilde- og Lavsskråer fra Middelalderen, bd. 1, s. 680.
4) The House of Forbes, edited by Alistair and Henrietta Tayler, 1937, Burke's Peerage under Baron Forbes, samt Fraser under Lord Saltoun (s. 874 og 1999).
5) Burke's Guide to the Royal Family, 1973, s. 315. [4]

Slægten Forbes - Forbus

Diskussion på DIS Danmarks forum

Indsendt af: Henrik P. Jensen (IP Logget)
Dato: 05/11-06 23:14

Jeg bliver nødt til lige at støtte Jan Løve Østerbye’s meget vigtige kommentar til Bjørn Skinnerup’s beskrivelse af slægtsforholdene. Det er en tidsmæssig umulighed, at William (7th) Forbes (Søn af Alexander 6Th Forbes og Beatrix Abernethy) kan være far til de 4 ”bastard-sønner” (uægte sønner): William Came Forbes; Ervall Kemnay Forbes; William Beeg Legitsden Forbes; & Lachalan Forbes.

Alle disse sønner formodes født i begyndelsen af 1400-tallet, hvilket også er nødvendigt, hvis én af disses sønnesønner skal være den William Forbes, som 1561 nævnes som ”Williame Forbes induellar in the town of Elchinuwir within the realme of Denmark” og som formodes identisk med Willum Forbus, som allerede 1501 var købmand i Aalborg, nævnes 1529 som borger i Helsingør, og som endnu var i live i 1560, men nævnes 1561 som borger i Helsingborg.

Den nævnte William Forbes, som var den ”7th Sir of Pitsligo” er født i begyndelsen af 1500-tallet og død før 1566, så han kan UMULIGT være identisk med faderen til ”bastard-sønnerne”, som blev født 100 år før.

Jeg vurderer derfor, at det må være den første William Forbes på Pitsligo, som havde bastard-sønnerne. Nærlæser man den stamtavle (”Discriptione of the genalogie of the houss of Forbes” af Matthew Lumbsden fra 1580 - men trykt 1819 – Adobe s.28-29, 44, & 49-50) , som Bjørn Skinnerup har lagt ud på sin hjemmeside står der bl.a.
(s.12 = Adobe s.29) ”… the principall that was Laird of Driminor, had a gentlewoman to his wife, with bairne, who was delyvered of a son, who brucked the surnam, and non other, who being brought up by his mother’s command to manhood, through his virtous deeds was made Knight, and was called Sr John Forbes wt. the black Lip, by a mark on his face. This Sr. John Forbes, befor he was married, had three base sons; and being married to one of the house of ____, he hade by her four sons; the name of the oldest was Alexr. thereafter Lord: the name of the second was William; the name of the third was John, the first of the houss of Tolquhun; the name of the fourth was Alaster came: who was the first of the house of Brux. The names of the three before he was married, Duncan, predecessor of the house of Auchintoull: the name of the second, Malcolm, who was predecessor to Culquharie, Buchan, and Argigh: the name of the third was John, called John out wt. the sword, who dyed w’out successione. Of each of those in order, and first of Alexr. Lord Forbes and those that succeeded him”.
(s.25 = Adobe s.44) ”Pitsligo. Sir Wm. Forbes. Sir Wm. Forbes of Pitsligo, who was the first knight of Kinaldie, who married dam Agnes Fraser, daughter of the Lord Fraser, with whom he got the land of Pitsligo, in marriage, who did bear to him Sir Alexander Forbes”. Bemærk, at i den efterfølgende “ægte” afkom til denne benævnes kun de første generationer for “Sir”, hvorefter den af Bjørn Skinnerup nævnte William Forbes – ligesom dennes far, farfar og oldefar – ikke længere har denne titel.
(s.30 = Adobe s.49) ”Four bastards of Pitsligo. Th sd. Sir Wm. Forbes of Pitsligo had four bastard sons; that is to say Wm. Came, Wm. begg, Ewell Duncaon of Kemnay, and Lochland”
(s.31 = Adobe s.50) “Ervell Duncan of Romney, Pitsligo’s 3d bastard son, married and begat Pat. and Fergus Forbeses. Patrick Forbes married Donaldsone, and begat John Forbes of Carnay and Wm. Forbes in Elesawill. … Wm. Forbess, in Elesawell married …”. Netop disse bastardsønner nævnes som den sidste gren af Forbes-slægten, som hørte til Pitsligo og derefter skriver forfatteren: ”Thus having spoken of successions of Sir Wm. Forbes of Pitsligo, 2d son of Sr John Forbes wt. The black lipp, …”.

Et forsigt bud på stamrækken må derfor i første omgang være følgende:

1.slægtled:

1. Willum Forbus, født 14.. i Skotland under navnet ”William Forbes”. Nævnes i en skotsk stamtavle fra 1580 som gift og bosat i ”Elesawell”. Kaldes 1561 i en sag vedrørende sin datter – efter sin død – for ”Williame Forbes induellar in the town of Elchinuwir within the realme of Denmark”. Disse 2 oplysninger synes gensidigt at bekræfte, at Willum Forbus er identisk med William Forbes.

2.slægtled:

2. Patrick Forbes, født 14.. . Bosat i Skotland.
3. NN Donaldsone.

3.slægtled:

4. Ervell (Ewell) Duncan Forbes. Bastardsøn, d.v.s. født 14.. udenfor ægteskabet. Herre på Romney og Kemnay.

4.slægtled:

8. Sir William Forbes. Første ridder af Kinaldie, som var hans herresæde. Fik fire bastardsønner udenfor ægteskabet. Kom ved ægteskabet i besiddelse af ”the land of Pitsligo” (Aberdeenshire, Skotland), som gik i arv til hans ægtefødte søn (Alexander Forbes), og blev derved stamfar til linien Pitsligo – betegnes derfor selv som ”1st Lord of Pitsligo”. Han blev dræbt 23/1 1445/1446 i slaget ved Arbroath. Gift 24/7 1423 med Agnes Fraser (Datter af ridderen William Fraser – ”2nd of Philorth” (Aberdeenshire, Skotland) – og Elinor Douglas).

5.slægtled:

16. Sir John Forbes ”with the black lip” (=”med den sorte læbe”). Født 13.. . Tilnavnet skal han have fået efter et mærke på hans ansigt. Opdraget af sin mor og p.g.a. sine bedrifter blev han efter sagnet ridder. Fik 3 uægte sønner før sit ægteskab, som blev stamfædre til linierne Auchintoull, Culquharie, Buchan og Argigh. I ægteskabet fik han 4 sønner, hvor den ældste af disse blev den ”1.Lord Forbes” – de øvrige blev stamfædre til linierne Pitsligo, Tolquhun og Brux. I det 5.regeringsår (o.1395) for kong Robert (III) af Skotland, blev han konstitueret som hans majestæts ”Justiciary” (sheriff?) for området Aberdeen, og som retsmediciner for herredet. Han er 10/11 1404 vidne til en traktat udstedt af grevinde Isobel af Mar på området Bonjedworth til hendes nevø Thomas Douglas, hvor han benævnes som ”Joannes Forbes de eodem, miles”. Død før 20/11 1406.

17. (?Margaret Elizabeth) Kennedy af Dunure. Født 13.. .

6.slægtled:

32. John de Forbes. Nævnes 1372. Fik fra jarlen Thomas af Mar en del landområder i Aberdeenshire, som den skotske konge Robert (II) godkendte med en traktat i hans 3.regeringsår (1373/1374). Fik ligeledes 19/7 1378 en traktat på området Findrossie til ”John de Forbes, dominus ejusdem” og hans hustru Margaret.
Usikre kilder nævner ham som rektor/forstander og “Laird of Driminor”, sheriff i Aberdeen og skriver ham til området ”That Ilk”. Vistnok død før august 1387. Nogen stamtavler gør far og søn identiske.
33. Margaret NN. Betegnes som en ”gentlewoman” (=gentleman=herre), d.v.s. en kvinde af fin slægt.

34. Sir John Kennedy. Født 13.. . Født Carrick, men ændrede sit navn til Kennedy og var derfor den første Kennedy. Fik o.1360 områderne Castlys (Cassillis), Stair, & Kilmore (alle Ayrshire, Skotland) gennem sit ægteskab og fra Roland af Carrick, hvilket den skotske konge David (II) gav ham en traktat på. Nævnes 1370 & 1376 som baron af Dalrymple, som han 1370 arvede efter Marjorie Montgomerie (hans hustrus kusine). Skrives til Dunure = Danure slot (Ayrshire, Skotland) og hans søn (Gilbert) betegnes som “Lord of Danure Castle”. Nævnes 1384 som vidne i en traktat udstedt af den skotske konge Robert (II). Nævnes 20/10 1385.
35. Mary (Marjorie) de Montgomerie. Født 13.. . Eftersom hendes mand arvede Cassillis formodes hun at være en datter af Sir Niel de Montgomerie.

7.slægtled:

64. Sir Alexander de Forbes, født o.1305 i Irland. Den sidste overlevende af sin slægt kom til Skotland fra Irland i Robert ”the Bruce” regeringstid, og hans fædrene gods Forbes var skænket til andre, så han fik et stykke af noget andet land i stedet – formentlig området ”That Ilk”. Han blev dræbt i slaget ved Dublin i 1332, hvor han kæmpede tappert ved den skotske kong Davids side (søn af Bruce).

68. Sir Gilbert de Carrick. Skrives til Dunure = Danure slot (Ayrshire, Skotland). Ridder. Taget til fange 1346 ved Durham.
69. Mary NN.

70. Sir Niel (Neils) de Montgomerie. Skrives til Cassilis i Maybole (Ayrshire, Skotland), som han arvede efter faderen.

8.slægtled:

128. Alexander de Forbes. Født 12.. . Guvernør på Urquhart slot i Moray (Murray) i Skotland, hvilket han modigt forsvarede i lang tid i 1304 mod kong Edward (I) af England. Ved overgivelsen blev alle i slottet henrettet med sværdet, med undtagelse af hans hustru, som flygtede til Irland, hvor hun fødte en søn.

136. Sir Gilbert FitzRoland de Carrick. Født 12.. . Ridder.

140. Alan Montgomerie. Skrives til Stairr og Cassillis – ”Carta Alani de Montgomerie filii quandam Johannis’ de Montgomerie de terris de Stahare, etc. Anno regis 22”. Hans anden søn (John) arvede Stairr.

9.slægtled:

256. Duncan de Forbes. Født 12.. . Efterfulgte sin far o.1242. Nævnes 1262. Var klanen Forbes’ høvding, da han 1271 fik traktat på området af den skotske konge Alexander (III), som bekræftede hans krav på området Forbes (Forbois) i Aberdeenshire (Skotland).

272. Roland de Carrick. Født 12.. . Blev ved traktat af sin onkel Neil udnævnt for ham og hans arvinger udnævnt til leder af hele clanen og fik ledelsen af dets mænd i krig. Fik sønnen Gilbert i sit første ægteskab. Gift (2.) med Matilda, som var en arving af Helwisa Levington (gift med Eustace Baliol).

280. Sir John de Montgomerie. Død o.1285. Efterfulgte 1260 sin bror (Robert) m.h.t. Eaglesham. Nævnes som vidne til gaverne givet af Walter, som 1240-50 var ”High Steward”.
281. Margaret Murray (Moray)

10.slægtled

512. Fergus de Forbes. Født 12.. . Fik o.1236 en traktat på området Forbes af Alexander, jarl af Buchan: ”Fergusio, filio Joannis de Forbes, totum et integrum tenementum de Forbes, cum pertinent, jacent, in vicecomitatu de Aberdeen”. Som vidner optræder jarlens bror William Cumyn og dennes ældste søn (John Cumyn).

544. John de Carrick. Ridder. Fik området ved Straiton.

560. Alan Montgomerie (Mundegumbri) – “Miles”. Død o.1233/34. 4de af Eagleshame (1220-30). Efterfulgte o.1220 sin far på godserne Eagleshame og Thornton i Renfewshire og Innerwick i Øst Lothian for livstid. I 1221 indgik abbeden Herbert af Kelso en aftale med ridderen Sir Alan Mundegumery angående Innerbeck, hvilket i et stykke tid havde været en strid mellem ham og konventet. Optræder 1214 som vidne i en traktat af Walter Stewart, som var grundlægger af klosteret i Paisley.
561. NN Cassilis, som skal have bragt sin mand området Cassilis.

562. William Murray (Moravia). Baron af Bothwell og Pettie. Nævnes sammen med sin bror (Hugh) som vidner efter 1195. Herre (”Lord”) af Petty, Bracholy, Boharm og Artedol.

11.slægtled:

1024. John de Forbes. Var en mand af rank og betydning i 1200-tallet under den skotske konge William ”the Lion” (løven), som regerede 1165-1214. Han var i besiddelse af området Forbes i Aberdeenshire (Skotland).

1088. Duncan de Carrick. Født 11.. . Blev straks konfronteret med borgerkrig. Roland (Uchtreds søn) vandt en stor sejr 5/7 1185 og det følgende år forhandledes fred, som med tilladelse af den skotske konge William, tildelte Carrick til Duncan for hans samling af alle klanerne på den sydlige del af Galloway. Duncan blev udnævnt til jarl af Carrick af den skotske konge Alexander (II) i tidsrummet 1225-30 samtidig med hans opgivelse af alle rettigheder til herredømmet over Galloway.
1089. Avelina Stewart – datter af Alan FitzWalter, “2nd High Steward”, som også blev stamfar til det skotske kongehus Stuart.

1120. Sir John de Montgomerie. Født 11.. . Skrives til Eaglesham.
1121. Helen de Kent. Gift o.1200-20. Datter af Robert de Kent af Innerswick og sikrede dermed som arving betydelige landområder og titler til manden.

1124. William de Moravia. Modtog en traktat under den skotske konge William “the Lyon” som “William de Moravia Filio Friskini” og skrives da til områderne Strabrock, Duffus, Rossile, Inchikel, Macher, Kintari etc. – alle besiddelser, som hans far havde haft. Traktaten har ingen dato, men som vidne nævnes biskop Felix af Murray, som døde 1171. Han blev stamfar til klanen Murray eller Moray.

… o.s.v.

Slægten Forbes hører til de skotske klaner og stammede oprindeligt fra Aberdeenshire (Skotland), hvor Forbes er et navn på et sogn ”Braes o’ Forbes”, som oprindelig var uboeligt p.g.a. de bjørne, som var bosat i området. Områdets våben er gengivet på Wikipedia. Den eksakte betydning af navnet er ukendt – nogen mener, at det har sin oprindelse i det gæliske ord ”Ferbash” eller ”Ferbasach” (=en skaldet mand), mens andre mener, at det er mere sandsynligt, at det har sin oprindelse i ”Forbois”, som er en latinsk-fransk variation, som betyder et vildt skovområde, hvor bjørne bor.

Den mest accepterede teori om slægtens oprindelse er, at navnet først blev brugt af en mand ved navn Ochonchar fra Irland, som besejrede en blodtørstig bjørn i distriktet ”Forbear”, hvilket blev stavet og udtalt som ”Forbes”. Derfor indeholder slægtens våben også tre bjørnehoveder (se Alistair Forbes). Slægtens forsamlingsråb eller slogan var ”Loanach”, der var navnet på en høj i Strathdon distriktet. De nuværende medlemmer af slægten er stadig i besiddelse af ”the Lordship” af dette område og i 1271 fik klanens høvding Duncan de Forbes traktat på området af den skotske konge Alexander (III), som bekræftede hans krav på området.

Ochonchar betragtes som grundlæggeren af klanen Forbes, men han kendes ikke i kilderne – slægten hørte ikke til de keltiske på stedet, men var indvandret. De tidligste kilder i Forbes familien nævner ægteskabet mellem Solvathius Forbes og Maravilla, datter af kong Gregory den Store i år 870. Slægtens tidligst bekræftede aner er Sir John de Forbes, en mand af rank og betydning i 1100-tallet under den skotske konge William ”the Lion” (løven) og dennes efterkommer Sir Fergus De Forbes. Først i 1300-tallet efter John de Forbes ”of the Black Lip”, som havde 4 sønner og nogle uægte, voksede slægten i vid udstrækning og fremgang.

En fantasifuld variation af sagnet om stamfaderen fortæller, at den vovelige bedrift var et ivrigt forsøg på at vise sit mod til en ung og smuk kvindelig arving af det tilstødende kaste, som hed Bess. Han, da han modtog hendes hånd som belønning, formodede det til at være fejring af at have besejret bjørnen ”for Bess”, hvilket blev til et ordspil på slægtens navn ”Forbes”.

En anden tradition siger, at grundlæggeren af familien oprindelig var fra Bois, som fulgte de tidlige skotske konger, som gav ham landet for nogle ekstraordinære tjenester – majestæterne observerede, at de var ”for Boice”, hvilket blev til ”Forbes”.


Henvisninger - Forbes (udover Matthew Lumbsden):
1) Heraldry – The BARONAGE magazine
2) Wikipedia
3) Brian I’Anson.
4) Liam Forbes
5) Alistair Forbes
6) Mark Humphry
7) Rootsweb: David Buchroeder
8) Rootsweb: Stephanie Howell
9) Rootsweb: Bradley Kassian
10) Tracy Myers (Forbes; Kennedy)
11) Jan Mobley.
12) Wilhelm Hackman – p.g.a. en forveksling med en sønnesøns ægteskabelige forhold påstår han, at der er en afstamning i Kennedy-klanen til Mary Stewart – en datter af den skotske konge Robert (III) (1337-1406) og Annabella Drummond (1350-1401).
13) Urquhart Castle.

Henvisninger - Kennedy, Montgomerie & Murray:
14) Marshall Davies Lloyd
15) Heraldry – The BARONAGE magazine
16) Stirnet Genealogy.
17) Darrell Lundy.
18) Ray E Walls.
19) Ayrshire – Skotland.
20) Dunure Castle.
21) Janet Green Ariciu.
22) Sara Murray Leonard.
23) Rootsweb: Holly Forrest Tamer.
24) Bothwell Castle.

Såvidt et lille bidrag til slægten Forbus (Forbes), som jeg ikke selv har forbindelse til, men den fangede lige min interesse. Gå kritisk til værk med mit bidrag - især fordi mange af oplysningerne kommer fra internettet, men det kan være, at du ved at kontakte personerne bag disse, kan komme et skridt videre i den rigtige retning. Pas MEGET på med årstallene på de forskellige hjemmesider - mange har tydeligvis gættet sig til dem eller kritikløst kopieret fra andre.

Med venlig hilsen
Henrik P. Jensen

Personhistorie

Kilder